Vild natur – Jagt i særklasse

Vi gør drømmen om Godsjagt til virkelighed

Tilmeld vores nyhedsbrev

godsjagt i eksklusive omgivelser

Oplev jagtens magi i et malerisk landskab

Drømmer du om en uforglemmelig jagtoplevelse i 336ha smukke, historiske omgivelser? På vores eksklusive gods byder vi dig velkommen til en jagt i særklasse. Her smelter den vilde natur sammen med luksuriøse faciliteter og skaber rammerne for en uforglemmelig oplevelse.

Et paradis for jægeren

Godset strækker sig over et vidtstrakt område med en mangfoldig natur, der byder på:

  • Bøgeskov: De majestætiske bøgetræer skaber en atmosfære af ro og fordybelse, mens du leder efter det perfekte skud på råvildtet.
  • Nåleskov: Den tætte nåleskov er et ideelt terræn for fasanjagten, hvor du kan teste dine jagtfærdigheder.
  • Store åbne marker: De åbne marker giver mulighed for spændende jagter på både harer og duer.
  • Vandhuller: Områdets vandhuller tiltrækker et rigt fugleliv, herunder skovsnepper, ænder, agerhøns og gæs.


Vildtbestande i topklasse

Vores dygtige jagtfolk arbejder målrettet på at sikre sunde og velafbalancerede vildtbestande. Du kan derfor være sikker på at opleve spændende jagter på:

  • Råvildt & dåvildt: Stærke og majestætiske rå-/dådyr, der lever i harmoni med naturen.
  • Fasaner: Farverige og sky fasaner, der kræver både tålmodighed og præcision.
  • Skovsnepper: En udfordrende jagt på disse sky fugle i det kuperede terræn.
  • Ræve: Hurtige og intelligente ræve, der kræver både list og erfaring at fange.
  • Duer, ænder og gæs: Storslåede flokke af duer, ænder og gæs, der byder på en dynamisk og spændende jagt.
 
Fokus på dyrevelfærd og naturpleje

På dette gods går jagt og ansvar hånd i hånd. Vi prioriterer høj dyrevelfærd og pleje af området for at sikre en sund og balanceret bestand. Hvert år udsættes 2.000 fasaner, der bliver opdrættet og plejet under optimale forhold, inden de indgår naturligt i godsets vilde omgivelser. Vores dedikerede team sørger for regelmæssig fodring, overvågning og vedligeholdelse af terrænet, så både dyrene og naturen trives.


Luksus og komfort

Efter en dag i marken kan du slappe af i vores jagthytte, hvor du kan nyde god mad og drikke i selskab med andre jægere. Hytten er indrettet med alle moderne bekvemmeligheder og byder på en uovertruffen udsigt over jagten.

 

Pris pr. jæger pr. sæson: 25.000,- Kr.

Med i prisen er:

  • Ingen arbejdsdage.
  • Alt forplejning inklusiv.
  • 5 fællesjagter.
  • 3 andejagter.
  • Til fællesjagt er de første 50 patroner gratis.
  • Eksklusive rabatter i Gamefair.
  • 2 aftener i jagtbutik med foredrag og eksklusive priser.
  • Inklusiv bukkejagt (Kvote på 8 bukke) 

Få et indblik i vores fascinerende dyreliv her

RÅDYR

Læs mere her!

SKOVSNEPPE

Læs mere her!

FASAN

Læs mere her!

GRÅGÅS

Læs mere her!

GRÅAND

Læs mere her!

AGERHØNE

Læs mere her!

Se en inspirerende kollektion af vores jagtbilleder

Se vores videoer og lad dig overbevise om kvaliteten af vores jagtoplevelser

rklhunting.dk

all rights reserved © 2025

- AV Media

Tilmeld dig vores
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores eksklusive nyhedsbrev, hvor vi deler de nyeste og mest spændende opdateringer inden for jagtens verden. Som en del af vores fællesskab vil du modtage indsigtsfulde artikler, tips fra eksperter,

Rådyr

Rådyret – Elegance og tradition i den danske natur

Rådyret (Capreolus capreolus) er en af de mest ikoniske hjortearter i Europa og en fast bestanddel af den danske fauna. Kendt for sin yndefulde fremtoning og evne til at tilpasse sig forskellige landskaber er rådyret ikke kun et symbol på naturens skønhed, men også en af de mest eftertragtede vildtarter i jagtens verden.

Historien om rådyret
Rådyret har været en del af Europas økosystem i tusinder af år. Tidligere var det primært udbredt i skovområder, men i takt med landskabets forandringer har det tilpasset sig åbne marker og landbrugsområder. Rådyret har altid spillet en vigtig rolle i jagtkulturen og er blevet jaget for sit velsmagende kød og de dekorative opsatser, som bukken bærer. I Danmark var rådyret tidligere begrænset til bestemte områder, men i dag findes det over hele landet, takket være succesfuld vildtforvaltning og beskyttelse.

Levemåde og habitat
Rådyret er et skov- og markdyr, der trives i mosaiklandskaber med en blanding af skov, levende hegn og åbne arealer. Det lever af en varieret kost, der afhænger af årstiden, herunder knopper, blade, græs, urter og landbrugsafgrøder. Rådyret er mest aktiv ved daggry og skumring, hvor det søger føde og bevæger sig rundt i sit territorium. Det er kendt for sin forsigtighed og hurtige reaktionsevne, hvilket gør det til en udfordring for jægere.

Yngleliv
Yngletiden, også kaldet brunstperioden, finder sted i juli og august. I denne periode viser bukkene deres territoriale adfærd ved at markere deres område med duftstoffer fra kirtler og ved at feje deres opsats mod træer og buske. Parringen sker i brunsten, men det befrugtede æg forbliver i en hvilende tilstand (forsinket implantation) indtil december, hvorefter fosteret begynder at udvikle sig. Dette sikrer, at rådyrets unger fødes på det optimale tidspunkt om foråret, typisk i maj eller juni. Råen føder normalt 1-2 lam, der hurtigt kan stå og følge moderen. Lammet er godt camoufleret med sin prikkede pels og ligger skjult det meste af dagen, mens moderen søger føde i nærheden.

Rådyret som jagtdyr
Rådyret er et af de mest populære jagtdyr i Europa på grund af dets udbredelse, jagtmæssige udfordringer og gastronomiske værdi. Jagtsæsonen på råvildt varierer afhængigt af region og køn, men bukkejagten, der starter i foråret, er en af de mest eftertragtede. Jagt på rådyr kræver tålmodighed, dygtighed og kendskab til dyrets adfærd. Typiske jagtformer inkluderer pürschjagt, hvor jægeren bevæger sig lydløst gennem terrænet, og anstandsjagt, hvor jægeren venter fra en skjult position.
Ud over det velsmagende kød, der er en delikatesse i køkkenet, værdsættes trofæet fra bukkens opsats som en påmindelse om jagtoplevelsen.

Rådyret repræsenterer en smuk balance mellem naturens elegance og jagtkulturens traditioner. Det er et dyr, der kræver respekt og omtanke, både i naturen og under jagten, og som bringer stor værdi til jægere og naturelskere over hele Europa.

Skovsneppe

Skovsneppen – En fascinerende fugl med en rig historie

Skovsneppen (Scolopax rusticola) er en af jagtens mest eftertragtede og mystiske vildtfugle. Kendt for sin sky adfærd og sit karakteristiske flugt, har denne fugl gennem århundreder været et symbol på elegance og dygtighed inden for jagtens kunst.

Historien om skovsneppen
Skovsneppen har været kendt og jaget i Europa i århundreder og omtales ofte i gamle jagtberetninger som “skovens spøgelse” på grund af dens evne til at forsvinde mellem træerne. Fuglen har haft en særlig plads i jagtkulturen, især blandt adelige, der betragtede skovsneppejagt som en ædel og krævende disciplin.

Levemåde og habitat
Skovsneppen trives i tætte skove med fugtig jordbund, hvor den kan finde sin føde. Den er især glad for bøgeskove og områder med tæt undervækst. Fuglen er en mester i kamuflage og bruger sin brun- og gråspraglede fjerdragt til at smelte sammen med omgivelserne.
Skovsneppen er primært nataktiv og søger føde i skumringen eller om natten. Den lever hovedsageligt af regnorme, små insekter og larver, som den finder med sit lange, følsomme næb, der kan registrere bevægelser i jorden.

Yngleliv
Skovsneppens ynglesæson strækker sig fra marts til juli, hvor den bygger en simpel rede på jorden, ofte skjult blandt blade og grene. Hunnen lægger typisk 3-5 æg, der ruges i ca. 20-24 dage. Efter klækning er ungerne hurtigt selvhjulpne, men moderen passer stadig godt på dem i den første tid. En af skovsneppens fascinerende adfærd er, at hun kan flytte sine unger ved at bære dem i luften mellem sine ben og bryst, hvis reden trues.

Skovsneppen som jagtfugl
Jagt på skovsneppen kræver både dygtighed og tålmodighed. Fuglen er kendt for sin uforudsigelige flugt, der gør den til en ægte udfordring for selv erfarne jægere. Når skovsneppen letter, flyver den i zigzag-mønster og holder lav højde, hvilket gør det svært at sigte præcist. De bedste tidspunkter for skovsneppejagt er i efteråret og vinteren, hvor fuglen migrerer til mildere områder. Mange jægere anser skovsneppen for at være en af de mest ædle vildtfugle, og en vellykket jagt på denne fugl regnes ofte som en særlig triumf.

Skovsneppen er ikke blot en fugl, men et levende stykke historie og natur, der kræver respekt og omtanke. Den bidrager med sin mystik og skønhed til jagtoplevelsen, samtidig med at den repræsenterer en udfordring, som mange jægere værdsætter højt.

Fasan

Fasanen – Farvestrålende og traditionsrig vildtfugl

Fasanen (Phasianus colchicus) er en af de mest genkendelige og populære vildtfugle i jagtverdenen. Med sin farvestrålende fjerdragt og stolte holdning er den både en fryd for øjet og en eftertragtet fugl blandt jægere. Dens historie og indflydelse på jagtkulturen strækker sig langt tilbage og gør den til en vigtig del af europæisk vildtforvaltning.

Fasanens historie
Oprindeligt stammer fasanen fra Asien, men den blev indført til Europa for flere århundreder siden, sandsynligvis af romerne. Den har siden været en fast bestanddel af jagtkulturen, især på godser og større jagtmarker, hvor den ofte udsættes for at sikre et bæredygtigt antal fugle til jagtsæsonen. Fasanen har udviklet sig til en integreret del af det europæiske landskab og tilpasset sig livet i skove, marker og levende hegn.

Levemåde og habitat
Fasaner trives i varierede landskaber med tæt krat, åbne marker og skovkanter, hvor de kan finde føde og skjul. De er altædende og lever af korn, bær, frø, insekter og smådyr, afhængigt af årstiden. Fasaner er jordlevende fugle, der foretrækker at søge føde på jorden, men de kan flyve korte distancer, når de skræmmes eller forstyrres. De har en karakteristisk adfærd, hvor de ofte holder sig skjult, men hanfasanen, med sin farverige fjerdragt, kan være mere iøjnefaldende og ses ofte patruljerende i sit territorium.

Yngleliv
Ynglesæsonen for fasaner starter i det tidlige forår. Hanfasanen tiltrækker hunner ved at markere sit territorium og fremvise sin flotte fjerdragt samt lave høje kald. En han kan parre sig med flere hunner i samme territorium. Hunnen bygger en simpel rede på jorden, typisk godt skjult i tæt vegetation. Hun lægger mellem 8-12 æg, som hun ruger i cirka 23-28 dage. Når kyllingerne klækkes, er de hurtigt selvhjulpne og følger moderen, mens de lærer at finde føde.

Fasanen som jagtfugl
Fasanen er en af de mest populære fugle til jagt, især på store, organiserede klapjagter. Den er kendt for sin eksplosive flugt og evne til hurtigt at stige i højden, hvilket gør den til en udfordring for jægere. Når en fasan letter, udsender den ofte et højt, karakteristisk kald, hvilket giver jægeren en kort reaktionstid til at gøre sig klar.

På grund af sin smag og status som en traditionel vildtret er fasanen også en eftertragtet fugl i køkkenet. Efter en vellykket jagt kan den tilberedes på mange måder og bringe jagtens glæder direkte til middagsbordet. Fasanen kombinerer skønhed, historie og udfordring og er en sand perle i både naturen og jagtkulturen. Dens tilstedeværelse beriger enhver jagtoplevelse og fortsætter med at fascinere generationer af jægere.

Grågås

Grågåsen – En majestætisk vildtfugl med dybe rødder i historien

Grågåsen (Anser anser) er ikke kun en af de mest almindelige gæs i Europa, men også forfader til de fleste tamgæs, vi kender i dag. Med sin karakteristiske gråbrune fjerdragt, lyserøde næb og imponerende størrelse er grågåsen både en yndet fugl for naturinteresserede og en eftertragtet vildtfugl blandt jægere.

Historien om grågåsen
Grågåsen har en lang historie, der går tilbage til oldtiden, hvor den blev tæmmet og avlet som husdyr. Den spillede en vigtig rolle som fødekilde for både romerne og de gamle egyptere. I dag er den stadig udbredt i store dele af Europa og Asien, og den har bevaret sin status som en vigtig fugl i både naturen og jagtkulturen. Grågåsen har også en særlig plads i folketroen, hvor den ofte forbindes med årstidernes skiften. Dens efterårs- og forårstræk markerer for mange afslutningen på én sæson og begyndelsen på en ny.

Levemåde og habitat
Grågåsen lever primært i områder med vådområder, søer, floder og kyststrækninger, men den findes også på marker og græsarealer, hvor den søger føde. Den er planteæder og spiser græs, korn, rødder og akvatiske planter. Fuglen er kendt for sin sociale natur og lever i flokke, der ofte ses flyve i karakteristiske V-formationer under deres træk. Formationerne gør det lettere at flyve over lange afstande, samtidig med at det styrker flokkens sammenhold.

Yngleliv
Grågåsen yngler om foråret og bygger sin rede tæt på vand, ofte skjult i rørskove eller højt græs. Hunnen lægger mellem 4-8 æg, som hun ruger i ca. 27-28 dage. I denne periode er hun stærkt beskyttet af hannen, der holder vagt i nærheden. Gåsens unger er såkaldt redeflyende, hvilket betyder, at de kan forlade reden og følge forældrene få timer efter klækning. De vokser hurtigt op og lærer at svømme, finde føde og flyve inden for nogle få måneder.

Grågåsen som jagtfugl
Grågåsen er en eftertragtet fugl i jagtverdenen på grund af dens størrelse og krævende jagt. Den flyver i høje formationer, hvilket kræver præcise skud og gode forberedelser. Jagt på grågæs foregår typisk i morgengry eller skumring, når fuglene flyver til og fra deres fourageringsområder. Et særligt træk ved grågåsejagt er brugen af lokkefugle og camouflage, da grågæs har skarpt syn og er meget vagtsomme.
Jægere skal derfor være strategiske og tålmodige for at få succes. Grågåsens velsmagende kød og traditionelle status som middagsret gør den også populær uden for jagtens kontekst. Den er en delikatesse, som ofte forbindes med højtider og festlige lejligheder.

Grågåsen repræsenterer både historie og naturens kraft og er en fugl, der kræver respekt og omtanke. Dens majestætiske træk og sociale adfærd gør den til en fascinerende og udfordrende fugl for enhver jæger og naturelsker.

Gråand

Gråanden – En ikonisk vildand og jagtfugl

Gråanden (Anas platyrhynchos) er den mest udbredte andeart i verden og en af de vigtigste fugle inden for jagt og naturforvaltning. Med sin smukke fjerdragt, karakteristiske kald og evne til at tilpasse sig forskellige miljøer er gråanden både en fascinerende skabning og en udfordrende jagtfugl.

Historien om gråanden
Gråanden har været en del af menneskets historie i årtusinder. Den blev tæmmet allerede i oldtiden og er stamfader til de fleste tamænder, vi kender i dag. I Europa har den længe været en vigtig kilde til føde og en central del af jagttraditioner. Dens evne til at tilpasse sig både naturlige og menneskeskabte vådområder har gjort den til en succesfuld art, der trives over hele verden.

Levemåde og habitat
Gråanden lever primært i vådområder som søer, floder, moser og kystnære områder, men den kan også findes i byparker og kunstige damme. Den er en altædende fugl, der lever af en varieret kost, herunder planter, frø, insekter, smådyr og endda småfisk. Den er kendt for sin sociale adfærd og lever ofte i flokke, især uden for ynglesæsonen. Gråanden kan flyve lange distancer og har en stærk evne til at finde nye levesteder, hvilket gør den tilpasningsdygtig i både naturlige og menneskeskabte omgivelser.

Yngleliv
Gråandens ynglesæson starter tidligt på året, ofte allerede i februar eller marts. Hannen, kendt som stokanden, præsenterer sin iøjnefaldende grønne hovedfjerdragt for at tiltrække en hun. Når parringen er fuldendt, bygger hunnen en rede på jorden, typisk skjult blandt vegetation tæt på vand. Hunnen lægger 8-12 æg, som hun ruger i ca. 28 dage. Efter klækningen er ællingerne hurtigt selvhjulpne og følger moderen til vandet, hvor de lærer at svømme og finde føde. Ællingerne vokser hurtigt og udvikler flyveevner efter ca. 2 måneder.

Gråanden som jagtfugl
Gråanden er en af de mest jagede vildfugle, især i Europa og Nordamerika, hvor den er kendt for sin hurtige og uforudsigelige flugt. Jagten foregår typisk ved vådområder og ved brug af lokkefugle eller skjul, da gråanden har skarpt syn og let opdager fare. Dens evne til at flyve i varierende højder og med skiftende hastighed gør den til en udfordring for jægere. Gråandens karakteristiske kald, især under træk, giver ofte jægere en fordel ved at forudsige dens tilstedeværelse. Gråandens kød er velsmagende og værdsat i gastronomien. Den har en dyb, fyldig smag, der egner sig til både traditionelle og moderne retter, hvilket gør den populær blandt jægere og kokke.

Gråanden repræsenterer både naturens skønhed og jagtkulturens udfordringer. Med dens historie, tilpasningsevne og jagtværdi er den en fugl, der vækker respekt og beundring hos både jægere og naturelskere.

Agerhøne

Agerhønen: Historie, Levevis og Rolle som Jagfugl

Agerhønen (Perdix perdix), også kendt som den europæiske agerhøne, er en vild fugl, der oprindeligt stammer fra Europa, men som i dag også er blevet introduceret i flere andre dele af verden. Den har en lang historie som jagtfugl og har spillet en væsentlig rolle i den europæiske jagtkultur i århundreder.

Historie og Udbredelse
Agerhønen er blevet betragtet som en af de vigtigste jagtfugle i Europa siden middelalderen. I 1800-tallet blev den introduceret til flere andre steder, herunder Nordamerika, for at berige jagtoplevelsen. Fuglen findes i store dele af Europa, men dens udbredelse er i dag truet af habitatødelæggelse og intensiveret landbrug, som gør det sværere for den at finde de åbne marker, som den trives på.

Levemåde
Agerhønen lever primært på åbne marker, græsarealer og i områder med lav vegetation, hvor den søger efter føde som korn, frø, insekter og andre smådyr. Den er en jordlevende fugl, der sjældent flyver, medmindre den føler sig truet. Når den flyver, gør den det i korte, hurtige bursts, hvilket kan gøre den svær at fange med jagtgevær. Om vinteren danner agerhøns ofte grupper, som kan omfatte op til 20-30 fugle.

Yngling
Agerhønen yngler om foråret, og redepladsen er typisk en simpel fordybning i jorden, hvor hunnen lægger sine æg. Hunnen lægger normalt mellem 8 og 16 æg, som hun ruger på alene i cirka 23 dage. Når æggene klækkes, er kyllingerne i stand til at gå og finde føde næsten med det samme. Ungerne er meget afhængige af moderens beskyttelse og vil følge hende tæt, indtil de er store nok til at klare sig selv.

Jagten
Som jagtfugl er agerhønen meget populær på grund af sin hurtige flyvning og dens evne til at undslippe jagt ved at gemme sig i vegetation eller flyve op med et pludseligt ræs. Jagten på agerhøns foregår ofte med hunde, der hjælper med at finde fuglene, som derefter drives op i luften for jagt. Agerhønsens hurtige reaktion og evne til at flyve kort og hurtigt gør den til en udfordrende og spændende fugl at jage, hvilket har bidraget til dens status som en favorit blandt jagtfolk. Agerhønsens kød er også højt værdsat i kulinariske kredse for sin fine smag og mørhed.

Samlet set er agerhønen en fascinerende fugl med en rig historie og en betydningsfuld rolle i både naturen og jagtkulturen.

Bramgås

Bramgåsen – En fascinerende trækfugl og jagtudfordring

Bramgåsen (Branta leucopsis) er en smuk og karakteristisk gåseart, kendt for sin sort-hvide fjerdragt og sit sociale liv. Den har en bemærkelsesværdig historie som trækfugl og er en eftertragtet vildfugl blandt jægere på grund af dens udfordrende adfærd og flyvemønstre.

Historien om bramgåsen
Historisk set blev bramgåsen betragtet som et mystisk dyr, fordi man ikke kendte dens ynglesteder, som lå i utilgængelige områder i Arktis. I middelalderen mente man endda, at bramgåsen ikke ynglede som andre fugle, men opstod fra muslinger eller træer, hvilket gav den navnet “muslinggås” i nogle områder. I dag er bramgåsen udbredt i store dele af Europa som vintergæst, hvor den trækker fra yngleområder i Arktis til mildere klimaer i Nordeuropa, herunder Danmark.

Levemåde og habitat
Bramgåsen er en social fugl, der lever i store flokke og foretrækker kystnære vådområder, græsarealer og landbrugsmarker som levesteder. Den lever hovedsageligt af græs, korn, blade og rødder, og dens kostvalg gør den både til en vigtig del af økosystemet og en udfordring for landbrug i visse områder. Fuglen er kendt for sin evne til at samarbejde og kommunikere i flokken, hvilket sikrer dens sikkerhed og gør det svært for rovdyr – og jægere – at komme tæt på.

Yngleliv
Bramgåsen yngler i de arktiske egne, primært på Svalbard, Grønland og i det nordlige Rusland. Ynglesæsonen begynder i maj eller juni, hvor parrene bygger reder på klippehylder eller åbne tundraområder. Hunnen lægger typisk 4-6 æg, som hun ruger i ca. 25 dage, mens hannen beskytter reden mod trusler. Når æggene klækkes, er ungerne hurtigt mobile og følger forældrene til nærliggende fødeområder. De lærer hurtigt at finde føde og udvikler deres flyveevner inden trækket mod vinterkvartererne i efteråret.

Bramgåsen som jagtfugl
Bramgåsen er en udfordrende og eftertragtet jagtfugl, især blandt dem, der værdsætter gåsejagtens særlige karakter. Jagten på bramgås foregår typisk i vinterhalvåret, når fuglene trækker til Danmark og andre lande i Nordeuropa. Jægere benytter ofte lokkefugle og kald for at tiltrække bramgæs til skydeafstand, da flokkens årvågenhed gør det svært at komme tæt på. Bramgåsens hurtige flugt og stærke flyvning gør den til en udfordrende fugl at nedlægge. Selvom bramgåsens kød traditionelt har været mindre eftertragtet på grund af dets mørke og vilde smag, værdsættes det af mange som en delikatesse, når det tilberedes korrekt.

Bramgåsen er en imponerende trækfugl, der kombinerer naturens skønhed med jagtens udfordringer. Med sin fascinerende historie, sociale adfærd og udfordrende jagt gør den sig bemærket som en ægte juvel blandt Europas vildfugle.

Dådyr

Dådyret – En elegant hjorteart med historiske rødder

Dådyret (Dama dama) er en af Europas mest yndefulde hjortearter, kendt for sin plettede pels og karakteristiske skovlformede opsats hos hannen, dåhjorten. Med sin rige historie og tilpasningsevne er dådyret både et symbol på naturens skønhed og en eftertragtet vildtart i jagtkulturen.

Historien om dådyret
Dådyret har sin oprindelse i Middelhavsområdet og Lilleasien, men blev udbredt til store dele af Europa af romerne, der værdsatte det for dets skønhed og velsmagende kød. I middelalderen blev dådyr indført i mange europæiske lande som parkvildt i herregårds- og slotshaver, hvilket gjorde det til en del af aristokratiets jagttraditioner. I dag findes dådyr vildtlevende i mange lande, herunder Danmark, hvor de trives i skovrige områder og åbne landskaber.

Levemåde og habitat
Dådyret foretrækker varierede habitater, der kombinerer skovområder og åbne marker, hvor det kan finde føde og skjul. Det er planteæder og lever af græs, urter, bark, nødder og landbrugsafgrøder, hvilket gør det tilpasningsdygtigt i både naturlige og kultiverede landskaber. Dådyrene lever i flokke, ofte adskilt efter køn uden for brunstsæsonen. Hunner og kalve danner grupper, mens hannerne danner deres egne flokke, indtil de samles i brunstperioden. Dådyret er mest aktiv ved daggry og skumring, hvor det søger føde.

Yngleliv
Brunsten finder sted i oktober og november, hvor dåhjorten kæmper om hunnernes gunst ved at brøle og markere sit territorium. Hannerne etablerer brunstpladser, hvor de forsøger at tiltrække så mange hunner som muligt. Efter parringen føder dåen én kalv i maj eller juni efter en drægtighedsperiode på ca. 7 måneder. Kalven er plettet ved fødslen, hvilket giver den en naturlig camouflage i skovbunden. Den tilbringer sine første uger skjult, mens moderen søger føde i nærheden. Efterhånden følger kalven dåen og indgår i hendes flok.

Dådyret som jagtdyr
Dådyret er en populær vildtart blandt jægere, både på grund af dets velsmagende kød og de imponerende trofæer, som dåhjorten kan bære. Jagten på dådyr kræver både erfaring og strategisk planlægning, da dyrene er vagtsomme og har en stærk evne til at undgå fare. Typiske jagtformer inkluderer anstandsjagt, pürschjagt og drivjagt. Dådyr kan være udfordrende at nedlægge på grund af deres adrætte bevægelser og flokadfærd, der gør det vanskeligt at komme tæt på uden at blive opdaget. Dådyrets kød er højt værdsat for sin mørhed og delikate smag, hvilket gør det til en favorit blandt jægere og kokke. Derudover er trofæerne fra dåhjorten, især de skovlformede opsatser, eftertragtede blandt trofæjægere.

Dådyret er en hjorteart, der kombinerer skønhed, historie og jagtmæssig værdi. Det repræsenterer både en rig kulturarv og en essentiel del af den moderne vildtforvaltning, hvilket gør det til et symbol på balancen mellem naturens rigdom og jagtens traditioner.

Ræven

Ræven – En listig overlever og en del af jagtkulturen

Ræven (Vulpes vulpes) er en af de mest ikoniske og udbredte rovdyrarter i Europa. Kendt for sin intelligens, tilpasningsevne og smukke røde pels, har ræven fascineret mennesker gennem historien. Den spiller en vigtig rolle i økosystemet som både jæger og ådselæder, og den er samtidig en eftertragtet vildtart i jagtverdenen.

Historien om ræven
Ræven har været en del af menneskets kultur og mytologi i århundreder, ofte portrætteret som en snu og kløgtig skikkelse i folkesagn og eventyr. I jagtens historie har ræven altid været en udfordrende modstander, især på grund af dens skarpe sanser og evne til at tilpasse sig næsten enhver type habitat. I takt med ændringer i landskabet og urbaniseringen har ræven udvidet sin rækkevidde til også at inkludere byområder, hvor den lever side om side med mennesker.

Levemåde og habitat
Ræven er ekstremt tilpasningsdygtig og findes i en bred vifte af habitater, fra skove og marker til byområder og kystområder. Den er en altædende opportunist, der lever af alt fra smågnavere og fugle til frugt, bær, insekter og madrester fra mennesker. Ræven er mest aktiv i skumringen og om natten, hvor den søger føde. Den bruger sin skarpe hørelse og lugtesans til at finde bytte og er kendt for sin listige og forsigtige adfærd. Ræven er territorial og markerer sit område med duftstoffer for at advare andre ræve om at holde sig væk.

Yngleliv
Parringstiden for ræve finder sted i januar og februar. I denne periode kan man ofte høre rævenes skarpe og skrigende kald, når de kommunikerer og kæmper om parringsrettigheder. Hunræven, også kaldet en tæve, graver en grav eller benytter en eksisterende rævegrav, hvor hun føder 4-6 unger efter en drægtighedsperiode på ca. 50 dage. Ungerne er blinde og hjælpeløse ved fødslen, men vokser hurtigt og begynder at udforske omgivelserne efter cirka fire uger. Begge forældre deltager i opfostringen af ungerne, hvor hannen ofte bringer føde til tæven og ungerne i de første uger. Ungerne bliver typisk selvstændige i sensommeren og søger derefter deres egne territorier.

Ræven som jagtdyr
Ræven er en eftertragtet vildtart på grund af sin smukke pels og sin rolle som reguleringsart i naturforvaltningen. Jagt på ræv kræver både tålmodighed og dygtighed, da ræven er meget vagtsom og hurtigt opdager fare. Typiske jagtformer inkluderer pürschjagt og anstandsjagt, men ræven kan også jages under klapjagter. Lokkejagt med brug af rævekald er en særlig udfordrende og spændende metode, hvor jægeren imiterer lyde fra rævens bytte for at lokke den tættere på. Rævejagt spiller en vigtig rolle i reguleringen af bestanden, især for at beskytte mindre vildtarter og sikre en sund balance i naturen.

Ræven er både en udfordrende jagtmodstander og en fascinerende del af naturen. Med sin intelligens, smukke udseende og historiske betydning repræsenterer den en spændende kombination af jagttradition og økologisk balance.

Ring til os Skriv til os